Husk fejl- og mangellisten

Senest 14 efter du har fået nøglen til din nye lejebolig, skal du skriftligt gøre udlejer opmærksom på de eventuelle fejl og mangler, du finder. Uden en fejl- og mangelliste kan du senere komme til at hæfte for fejl og mangler der allerede eksisterede ved indflytning.

Indflytningssynet

Når du flytter ind i din nye lejebolig skal din udlejer indkalde dig til et syn af boligen og udarbejde en indflytningsrapport, hvis han udlejer mere end et enkelt lejemål.

Udlejer skal indkalde dig til indflytningssynet, så du har en reel mulighed for at deltage – og du skal også have en kopi af indflytningsrapporten. Indkalder udlejer dig ikke til indflytningssyn frafalder udlejers ret til at gøre krav på istandsættelser ved fraflytning.

Indflytningsrapporten

I indflytningsrapporten skal udlejer notere tilstanden på de enkelte elementer i lejemålet. Eventuelle fejl og mangler skal naturligvis også noteres i indflytningsrapporten. Udlejer skal desuden udlevere en kopi af indflytningsrapporten til dig inden for to uger fra indflytningen. Har du ikke modtaget indflytningsrapporten inden for den frist, frafalder udlejers ret til at gøre krav på istandsættelser ved fraflytning også.

Det er desværre bare ikke alle udlejere, der tager indflytningssynet lige alvorligt og indflytningsrapporter kan derfor i realiteten være mere eller mindre mangelfulde.

Fejl- og mangellisten er din ret

Her kommer fejl- og mangellisten ind i billedet. Fejl- og mangellisten udarbejder du nemlig selv og det er Lejeloven, der giver dig retten til at udarbejde den:

“Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe sig manglen senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at han vil gøre den gældende. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, eller udlejeren har handlet svigagtigt.”

Lejeloven §14

I fejl- og mangellisten dokumenterer, du alle de fejl og mangler, der allerede var i lejemålet, da du overtog det, så du ikke kommer til at hæfte for dem ved din fraflytning.

Vær omhyggelig med din dokumentation

Du kan udarbejde listen på et stykke papir – eller du kan lave den digitalt. Det vigtige er at den fyldestgørende beskriver og dokumenterer de specifikke mangler eller fejl, så der ikke kan opstå tvivl.

Med den gratis app HiLodger kan du udarbejde en digital fejl- og mangelliste, hvor du med både beskrivelser og fotos omhyggeligt kan dokumentere de enkelte punkter. Som hovedregel skal du tage alt med – både stort og småt. Når du har registreret alle de fejl og mangler, du kan finde, samler HiLodger det hele med et enkelt klik i en pdf-rapport, som du sender til udlejer.

HiLodger er helt gratis! 🧡 Hent den i App Store eller Google Play og tjek den ud. Med HiLodger kan du lave en veldokumenteret fejl- og mangelliste til din udlejer.

Frist på 14 dage

Uden en fejl- og mangelliste kan du senere komme til at hæfte for fejl og mangler der allerede eksisterede ved indflytning. Når du har fået nøglen til lejemålet, har du 14 dage til skriftligt at gøre udlejer opmærksom på de fejl og mangler du har fundet. Overholder du ikke fristen på de 14 dage, er der en reel risiko for, at du kan komme til at betale for udbedringen selv, den dag du fraflytter lejemålet.

Få dokumentation for udlejers modtagelse

Du skal også sørge for dokumentation på, at du har fremsendt fejl- og mangellisten til udlejer indenfor 14 dages fristen.

Sender du fejl- og mangellisten i en mail, anses den juridisk for at være kommet frem, når den ligger på modtagers email-server. I praksis er der derfor slet ingen tvivl om, hvornår en mail er modtaget. Udfordringen ligger i at dokumentere og bevise, at din mail er modtaget af udlejer.

Du gør det nemmest ved at anmode din udlejer om at bekræfte modtagelsen i en mail. Det vil være tilstrækkelig dokumentation for modtagelsen. Et eventuelt autosvar fra udlejer, kan også være nyttig at gemme, da den kan bevise at din mail er nået frem til modtagers server.

Sidst men ikke mindst skal du naturligvis gemme din egen kopi af den fremsendte fejl- og mangelliste i pdf-format.

Kilder

https://wp.findboliger.dk/fejl-og-mangelliste
https://llo.dk/lejeloven-a-z/lejekontrakten/gør-skriftligt-opmærksom-på-fejl-og-mangler
https://www.retsinformation.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *